Pelagiske zone

Den pelagiske zone består af vandsøjlen i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde. Ordet "pelagisk" er afledt af oldgræsk πέλαγος (pélagos), der kan oversættes til "åbent hav".^[1] Den pelagiske zone kan ses som en imaginær cylinder eller vandsøjle, der går fra overfladen af havet og næsten helt ned til bunden. Betingelserne i vandsøjlen ændrer sig i takt med at afstanden fra overfladen (dybden) øges: trykket øges, temperaturen falder, mængden af sollys bliver mindre, saltindholdet og mængden af opløst oxygen samt andre sporstoffer som jern, magnesium og calcium ændres også. I lighed med jordens atmosfære kan den pelagiske zone opdeles i fem forskellige lag (se illustrationen) baseret på vandybden.

Ud over at de ovennævnte betingelser ændrer sig i de forskellig lag, så bliver havlivet påvirket af batymetrien (undervandstopografien), dvs. nærheden til kystlinje eller havbund, herunder undersøiske bjerge. Havlivet bliver også påvirket af hvor tæt det er på havoverfladen. En kort afstand til havoverfladen kan give sollys til fotosyntese, men kan også gøre det nemmere for rovdyr fra oven at angribe, og desuden kan vinden røre op i bølgerne og sætte havstrømme i gang. Den pelagiske zone refererer til åbent hav og fri havoverflader, og som ikke er for tæt på en grænse som kyster, havbund eller overflade. Havliv, der lever i den pelagiske zone, kan frit svømme i alle retninger.

Den oceanske zone er det dybe åbne hav efter kontinentalsoklen. Disse åbne havområder er i kontrast til havområderne ved kysterne og de kystnære farvande, som i flodmundinger. Vandet kan løbe ud i den oceanske zone og helt ned til den abyssale zone og sågar ned til den hadopelagiske zone. Kystnære farvande er generelt begrænset til relativt lave dele af den pelagiske zone, men de hører stadig til området såfremt de ikke er nær havbunden. Sammenlagt består den pelagiske zone af 1,33 milliarder km³ med en gennemsnitsdybde på 3,68 km og en maksimal dybde på 11 km.^[2][3][4] Fisk der lever i den pelagiske zone kaldes pelagiske fisk. Der er mindre pelagisk liv, jo dybere man kommer.

Den pelagiske zone står i kontrakt til den bentiske zone og den demersale zone, som begge er tæt på havbunden. Den bentiske zone er det økologiske område meget tæt på havbunden. Den inkluderer overfladesediment og nogle af de lag, som er umiddelbart under havoverfladen. Havliv i denne zone, bl.a. muslinger og krabber, kaldes benthos. Den demersale zone er umiddelbart over den bentiske zone. Den kan blive meget påvirket af havbunden og de dyr og planter som lever her. Fisk der lever i dette område kaldes demersale fisk og kan opdeles i bentiske fisk, der har højere massefylde end vandet, hvorved de kan hvile på havbunden, og bentopelagiske fisk, der kan svømme i vandsøjlen lige over bunden. Demersale fisk er også kendt som bundfødende fisk og bundfisk.

1. ^ pelagic (adj.) Online Etymological Dictionary. Retrieved 17 February 2020.
2. ^ Costello, Mark John; Cheung, Alan; De Hauwere, Nathalie (2010). "Surface Area and the Seabed Area, Volume, Depth, Slope, and Topographic Variation for the World's Seas, Oceans, and Countries". Environmental Science & Technology. 44 (23): 8821-8. Bibcode:2010EnST...44.8821C. doi:10.1021/es1012752. PMID 21033734.
3. ^ Charette, Matthew; Smith, Walter (2010). "The Volume of Earth's Ocean". Oceanography. 23 (2): 112-4. doi:10.5670/oceanog.2010.51. hdl:1912/3862.
4. ^ Ocean's Depth and Volume Revealed Arkiveret 23. august 2011 hos Wayback Machine OurAmazingPlanet, 19 May 2010.